Allan's historie

AIlan’s historie – min vej til et unikt træningssystem

Min passion for alternativ healing og terapi startede for mere end 30 år siden, da jeg tog min første uddannelse som fysiurgisk massør. Dengang begyndte en rejse, som siden har ført mig dybt ind i arbejdet med både krop og sind – og i dag er fundamentet for det unikke træningssystem QIFORCE, som jeg har udviklet.

Gennem årene har jeg uddannet mig bredt inden for den alternative verden og arbejder holistisk med mennesket som helhed. Jeg har taget uddannelser og kurser inden for blandt andet Bodynamic foundation, Totum kropsterapi, fascia release, breathwork traumeterapi, PSYCH-K, Qi Gong, meditation, dans, psykomotorisk udvikling samt arbejdet med karakterstrukturer og forsvarsmønstre.

Mine egne dybe og personlige erfaringer med, hvor powerfulde værktøjer som breathwork traumeterapi og PSYCH-K kan være i forløsning af dybereliggende traumer, har motiveret mig til konstant at udforske og forfine mit arbejde. Jeg har på egen krop erfaret, hvordan målrettet arbejde med både det fysiske og det psykiske kan skabe varige forandringer.

Et træningssystem for krop og sind

Alt dette kulminerede i udviklingen af QIFORCE – et nyt og unikt træningssystem for krop og sind. QIFORCE er et temabaseret træningssystem, der kombinerer elementer fra yoga, kredsløbs- og styrketræning, dans, Qi Gong, meditation, breathwork og Osho aktive meditationer.

Træningen er bygget op omkring to overordnede kategorier: aktiverende (high energy) og beroligende for kroppen. Det gør QIFORCE tilgængeligt for en meget bred målgruppe. Nogle mennesker trives bedst i høj energi, mens andre – fx ved stress, traumer, smerter eller fysiske begrænsninger – har brug for et mere roligt og nænsomt udgangspunkt.

De enkelte temaer kan blandt andet handle om kærlighed, bedre søvn, øget energi og vitalitet, reduktion af stress og angst samt generel balance i krop og sind.

Min mission

Mit formål er at hjælpe mennesker – både kvinder og mænd – til at få det bedre fysisk og psykisk. Samtidig ønsker jeg at skabe større bevidsthed om, hvor meget vi selv kan opnå i vores egen healingsrejse, når vi først træffer beslutningen om, at vi vil have det bedre.

QIFORCE er et unikt træningssystem, grundlagt af Allan Walus, og det er skabt til dig, der ønsker et helhedsorienteret og dybdegående arbejde med både krop og sind – uanset hvor du er i dit liv.